KARIN HENRIKSEN

Velkommen til min hjemmeside og webshop, som er del af det værksted og galleri, hvor jeg dagligt arbejder og sælger mine smykker. Foruden smykker arbejder jeg i glas og laver skulpturer. 

Som kunsthåndværker er jeg autodidakt. Jeg er uddannet billedkunst- og sløjdlærer.  Tidligere har jeg gået på Skals Håndarbejdsskole og arbejdet som butiksdekoratør.  

Jeg er opvokset og har levet hele mit liv i landsbyen Lihme, hvor galleriet og værkstedet ligger ved siden af mit hjem. Tidligere har jeg haft brugskunst- og blomsterbutik i bygningen, hvor jeg har nu har værksted og galleri. Dengang designede og syede jeg tøj og var blomsterdekoratør.

Sidenhen har jeg løbende udstillet på bl.a. Glyngøre Kulturstation. Samt deltaget i forskellige kunsthåndværkermarkeder på Spøttrup Borg og Slagteriet i Holstebro, Street Market m.fl.

Foruden i værkstedet og galleriet, kan du se og købe et udvalg af mine smykker hos Houmøller Møbler, Skive samt Museumsbutikken, Holstebro Kunstmuseum.

INSPIRATION OG EKSPERIMENT
Limfjordens natur inspirerer mig,  fordi den sætter gang i alle mine sanser med dens store variation af former, farver og strukturer. For at opnå et anderledes og personligt udtryk eksperimenterer jeg med at sammensætte forskellige materialer i min arbejdsproces. Mine værker forandrer sig ofte i den praktiske proces, hvilket er med til at gøre dem unikke. 

sliderny-karin-henriksen5
slider_karin-henriksen
slider2
sliderny-karin-henriksen2
slider3
previous arrow
next arrow